BALTHASAR JOHAN GOTTLIEB KRETZSCHMER ( 30/6 1678 - 1738 )
Søn af Balthasar Thomas Kretzschmer og Rossina Helene Rantazu.
Min 7x tipoldefar.



Balthasar blev født den 30. juni 1678 i Hirschberg i provinsen, Riesengebirge i det lille hertugdømme,
Schlesien i kejserriget, Østrig.
Han lærte kirurgien i Lissau hos Heinrich Hieronimy, og den 18. september 1696 fik han sit lærerbrev udstedt af Kirurgi og Baderlauget i Fraustad.
Balthasar og hans bror, Heinrich, emigrerede til byen Odense i kongeriget Danmark og
ankom til Odense i sommeren 1704, men dermed gik brødrene fra hinanden og Heinrich grundlage sin egen slægt i København.
Fra den 20. september 1704 til 1. august 1712 arbejdede han som badskærer på Odense Graabrødre hospitalet i Odense.
"Badskærer" Bartskærer, tysk: "Bartscherer" Skægklipper, amtskirurg kaldtes medlemmerne af det gamle barberlav, der tillige praktiserede som sårlæger og i pesttider som pestmestre.
Barberen var også fungerede som datidens læge.
Den 13. december 1704 fik Balthasar en kongelige bevilling til at nedsætte sig i Odense som selvstændig badskærer, dog arbejdede han stadigvæk som badskærer og kirurg på Odense Graabrødre hospitalet.
Mandagen den 20. april 1705 trolovede og giftede Balthasar sig med den københavnske badstuemand Peder Mikkelsön Engels eneste datter Johanne i hendes forældres hus i Laksestræde eller Laxestræde som der står skrevet i Helligåndkirkebogen.
Da sønnen Johan Christian skulle døbes den 28. august 1706 i Vor Frue kirke i Odense, boede familien i Ofvergade ( Gaden hedder Overgade idag ), men desværre nævnes der ikke noget husnummer i kirkebogen fra Vor Frue.
Og da sønnen Johan Peder eller Peter som han blev kaldt for i familien, døbt den 23. februar 1708, boede familien stadigvæk i Overgade og stadigvæk nævnes der ikke noget husnummer i kirkebogen fra Vor Frue.
Sønnen Christian blev døbt den 28. november 1711 i Vor Frue kirke i Odense, boede familien stadigvæk i Overgade og stadigvæk nævnes der ikke noget husnummer i kirkebogen fra Vor Frue.
I 1710 overtog han sin afdøde svigerfars badstuevirksomhed og var så hermed badstuemand i København.
Den 3. februar 1712 bosatte Balthasar sig sammen med sin kone og børn i København og begyndte at arbejde som bader og kirurg.
Den yngste søn Christian Frederik eller Friedrich som der stod i kirkebogen, blev døbt fredag den 11. maj 1714 i Helligåndskirken i København og der nævnes familiens adresse i Løvstræde, men ak igen nævnes der heller ikke noget husnummer.
I 1710 overtog Balthasar sin afdøde svigerfars badstuevirksomhed og var så hermed badstuemand i København.
Den 3. februar 1712 bosatte Balthasar sig sammen med sin kone og børn i København og begyndte at arbejde som bader og kirurg.
Den 4. maj 1712 fik han endelig den kgl. tilladelse til at nedsætte sig i København og den 1. august samme år, fik han tildelt sit borgerskab som kirurg og badskærer i København, efter han havde fornyet sin ansøgning den 24. april samme år.
Den 12. juni 1713 modtog Balthasar skødet på ejendommen matrikelnummer 141 i Løvstræde i Frimands kvarteret af sin svigermor Karen Jensdatter, ejendommen var vurderet til en værd af 1300 rigsdaler, altså godt og vel 2600 kr.
I skattemandtallet fra 1717, betalte Balthasar 140 rigsdaler, som var 280 kr, for grundskatten for sit hus, hvor matrikelnummeret var 141 i Løvstræde i Frimands kvarteret i København.
Den 9. juli 1723 fik han kongelig privileium af kong Frederik 4. til at brygge øl i forbindelse med sin virksomhed.
Fra onsdag aften den 20. oktober 1728 til lørdag morgen den 23. oktober 1728, var nedbrændte 28 % af København ned til grunden, hvilket var Københavns første bybrand.
Gennem de 60 timer hvor ildebranden hærgede København, blev 20 % af befolkningen hjemløse, heriblandt Balthasar og hans familie.
I samme år, hvor Balthasar mistede sit hjem, blev han i 1728 udnævnt til kammertjener og hofkirurg for prins Carl ( 26. oktober 1680 - 8. juni 1729 ), blev gennem årenes løb prinsens hofs mest velbetroede kirurg og forblev det indtil prinsens død i 1729.
Prins Carl boede sammen med sin storesøster Sophie Hedevig på Vemmetofte klosteret, som ligger i Fakse, lidt øst for Næstved i Sydsjælland.


VEMMETOFTE KLOSTER.

Vemmetofte klosteret stammer helt tilbage i den tidligste vikingetid hvor en mand, Wærmund, gjorde sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads.
De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer.
Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark.
Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv.
Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. Heraf gennem 250 år ejet af Brok-slægten til Gammel Estrup, med rigsråd Eske Brok (død 1625) som en af dens mest markante og tiltalende skikkelser.
I 1694 blev herregården købt af Christian 5s dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort.
Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte.
Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave.
Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot.

        
PRINS CARL AF DANMARK.                   PRINSESSE SOPHIE HEDVIG AF DANMARK.

Da prins Carl døde den 8. juni 1729, blev Balthasar udnævnt til hofkirurg for prinsesse Sophie Hedvig ( 28. august 1677 - 13. marts 1735 ) og blev hurtigt hendes mest betroede hofkirurg, og forblev hos hende indtil hun døde i 1735.
Prins Carl og prinsesse Sophie Hedvig var kong Frederik 4.s yngre søskende.
Da prinsessen døde den 13. marts 1735, tog Balthasar sin afsked som hofkirurg, og rejste tilbage til København og arbejdede der indtil sin død som både badstuemand og kirurg.
Balthasar døde som 59 årig i juni 1738 i København og begravet i Skt. Nicolaj kirkegård den 20. juni 1738 i København

Gift: Den 20. april 1705 i København.
Ægtefælle: Johanne Pedersdatter Engel ( ca. 1685 - 20/11 1742 ), datter af Peder Mikkelsen Engel ( ? - 1710 ) og Karen Jensdatter (   ?   ).
Børn:
1: Johann Christian Kretzschmer ( 1706 - 1711 ).
2: Johan Peter Kretzschmer ( 1708 - ca. 1767 ).
3: Christian Kretzschmer ( 1711 - 1715 ).
4: Christian Frederik Kretzschmer ( 1714 - 24/2 1762 ).
Notat: “Til bryllupet havde brudens broder, sognepræst Mikkel Pedersen Engel, præst i Nebel og Lydum, forfattet et bryllupsdigt på tysk, som findes i dag på Det Kgl. Bibliotek”.

Bogkilde: Stamtavle over Slægten Kretzschmer, Oskar Kretzschmer, 1926.
Bogkilde: Familien Brorsen fra Nordborg, Sven Houmøller, Otto Kryck, 1949.