|
CHRISTIAN FREDERIK KRETZSCHMER ( 1714 - 1758 ) Søn af Balthasar Johan Gottlieb Kretzschmer og Johanne Pedersdatter Engel. Min 6x tipoldefar.

Christian Frederik blev født i 1714 i København. Han blev døbt den 11. maj 1714 i Helligåndskirken i København. Han blev ansat som tjørneplanter den 22. april 1735 af kommandanten Generalmajor Hans Henrik von Scheel i Citadellet Frederikshavn i København. Til opsynet med bastioner og kurtiner var knyttet en hel lille stab. Først havde man voldmesteren eller platagemesteren samt dennes hjælper, tjørneplanteren eller tornplanteren. Disse to stod direkte under kommando af fæstningens højestbefalende ingeniørofficer, som stod under fæstningens kommandant. Citadellet Frederikshavn kendes bedst i dag som Kastellet.
 LUFTFOTO AF KASTELLET FRA ÅR 2000.
Kastellet eller Citadellet, som fæstningen hed dengang, blev opført i perioden 1661-65 og blev opkaldt efter kong Frederik 3., da fæstningen var færdigbygget i 1665. Den 21. december 1752 udnævnes han af Citadellets kommandant Oberst Wolfgang Ernst von Pauernfiend til underofficer og voldmester. Christian Frederik døde som 44 årig i 1758 i København. Han blev begravet den 21. november 1758 på Citadellets kirkegård i København.
Gift: Den 2. november 1736 i Skt. Petri kirke i København. 1.ægtefælle: Catharina Elisabeth Müller ( ca. 1710 - 1752 ), datter af Peter Müller ( ? ). Børn: 1: Johan Peter Kretzschmer ( 21/8 1737 - 18/11 1770 ). 2: Friederich Christian Heinrich Kretzschmer ( 14/3 1739 - ? ). 3: Johan Jacob Kretzschmer ( 5/3 1740 - 24/9 1820 ). 4: Maria Catharina Kretzschmer ( 29/5 1743 - 28/5 1786 ). 5: Mette Margretha Kretzschmer ( 10/8 1746 - ? ). 6: Catharina Elisabeth Kretzschmer ( 30/3 1750 - ? ). 7: Anna Christiane Kretzschmer ( 16/4 1751 - ? ).
Gift: Den 30. august 1758 i Citadelskirken i København. 2. ægtefælle: Giertrud Jacobsdatter Brønniche ( ca. 1735 - ? ) datter af drejermester Jacob Pedersen Brønniche ( 26/8 1694 - 28/4 1766 ) og Karen Sørensdatter ( 11/7 1695 - 6/11 1781 ) Børn: Ingen børn.
Bogkilde: Stamtavle over Slægten Kretzschmer, Oskar Kretzschmer, 1926. Bogkilde: Familien Brorsen fra Nordborg, Sven Houmøller, Otto Kryck, 1949.
|