|
Lave Broch Kaptajn ved 4. Bataillon.
Født d. 17/7 1876 ved Fakse Ladeplads, søn af havnemester J. P. Broch ( d. 1887 ) og hustru Charlotte f. Voigt ( d. 1881 ).
Ved min faders død var jeg 10 år og blev for den arv han efterlod mig sat i pleje hos daværende skolebestyrer premierløjtnant K. Thomsen. Hylleholt Realskole i Fakse Ladeplads. Realskolen var nogle år forinden grundlagt af min plejefader, som, da min fader døde, flyttede skolen til den ejendom min fader havde beboet, idet han erhverede den af Vemmetofte Kloster. På den måde kom jeg til at bo i mit gamle hjem og forsatte min skolegang, der resulterede i præliminæreksamen. Da hele min plejefaders store familie var en udpræget officersfamilie, faldt det naturligt, at jeg også skulle være officer, af hvilken grund jeg kom til København på Thortsens & Rolhes Kursus, hvorfra jeg tog adgangseksamen til officersskolens n. æ. klasse.
Efter at have været rekrut ved fæstningsartilleriet og senere udnævnt til sekondløjtnant, kom jeg ind i n. æ. klasse. Fra n. æ. klasse blev jeg ansat ved 9. regiment i Viborg og her blev jeg udnævnt til premierløjtnant. Fra 13/10 1900 - 3/8 1902 gennemgik jeg gymmastikskolen og blev straks efter ansat som lærer ved samme. Samtidig med min virksomhed som lærer fik jeg på Krigsministeriets foranstaltning specialundervisning i fægtning hos den kendte franske fægtelærer Mahaut. Hans formilige skole, der stod langt over, hvad jeg hidtil kendte undlod ikke at gøre indtryk på mig og fra nu af stammer min store interesse for den kunst.
Jeg blev snart den bedste af Mahauts elever og kunne i 1903 i Stockholm vinde Skandinaviske mesterskab. Ligeledes begyndte jeg skriftligt at stå til lyd for den nye skole, skrev således en længere artikel i "Militært Tidskrift" med titel "To synspunkter for våbenøvelser", mindre artikler kom frem hist og her, og jeg var den første herhjemme, der udgav de internatinale regler for konkurrencer på sabel, kårde og florel. Reglerne havde jeg samlet og oversat fra fransk.
I august 1905 vandt jeg i Ostende 3. præmie på kårde i en internationale konkurrence. Den norske kaptajn Klingenberg kom i juni, juli, august 1905 her til København for at gennemgå et kursus i fægtning og som han senere sagde var grunden den, at han havde set mig fægte i Stockholm i 1903 og fået det indtryk at der måtte være noget ved fægtningen, som han ikke kendte. Først i 1905 lykkedes det for ham at komme herned og vi lærte nu hinanden at kende, og jeg blev ved et tilfælde hans lærer.
Efter mit kursus ville han gerne have mig med til Kristiania for at denne store melodi, jeg underviste efter, og da især inden for den af han grundlagte Officernes Fægteklub. En ordning kom da i stand gennem de respektive landes ministerier, og jeg blev da knyttet til Officernes Fægteklub i Kristiania fra 4/11 1906 - 10/3 1907 og atter 1/11 1907 - 2/4 1908. Under mit første ophold i Norge fulgte jeg undervisningen ved den norske centralskole og indgav min rapport herover ved min hjemkomst. Jeg fik ved mit ophold ved centralskolen et mere udvidet syn på gymnastik og da striden her hjemme på det tidspunkt var livlig mellem svensk og dansk gymnastik indenfor hæren, skrev jeg en længere afhandling: "Den militære gymnastik før og nu", der gennem mine foresatte gik ind til Krigministeriet.
Da jeg kom hjem i 1908 blev jeg ansat som lærer ved Elevskolen på Frederiksberg Slot. Her forblev jeg til 11/10 1908 på hvilket tidspunkt jeg gik udenfor nummer i 3 år, idet forholdene i Kristiania havde udvilket sig således, at kaptajn Klingenberg og jeg kunde åbne en moderne fægtesal. Da jeg på grund af mit forestående avancement til kaptajn atter forlod Norge den 1/9 1911 var "Norske Fægteforbund" blevet annet med 4 klubber i Kristiania, 1 i Trondhjem, 1 i Bergen, 1 i Drammen og 1 i Frederikstrad, og det påbegyndte arbejde var således modfæstet.
Efter min hjemkomst i 1911 blev jeg ansat ved 4. Bataillon og blev ved min udnævnelse til kaptajn i april 1912 chef for 4. kompagni. Senere blev jeg kaldt til Gymnastikskolen for at give skolens lærere et 3 månederes kursus i læreruddannelse og opdragelse og skrev ved den lejlighed "Vejledning i uddannelse af fægtelærere". De officerer, der deltog i de olymipiske lege i Antverpen 1920 var behovet til mig med hensyn til deres træning i fægtning. T de seneste tider har jeg kun deltaget i fægtning som dommer og vejleder, men i erkendelse af idrættens betydning for befalingsmændene indenfor hæren fik jeg den 4/6 1921 startet "4. Regiments Idrætsforening", hvor formand jeg nu er.
L. Broch
København d. 23/7 1921.
|