Til oversigten

HANS RASMUSSEN KRAFT ( 1600 - ? )
Min 9x tipoldefar.

Hans blev født i år 1600 i Middelfart.
Han var ridefoged på Skt. Hans klosteret i Odense.

Gift: ?
Ægtefælle: ?
Børn:
1: Thyge Pedersen Kraft ( 1621 - 1720 )
Kilder: Norsk Officers- og Præsteslægt Kraft og Jan Krabholms slægtsbog.

THYGE PEDERSEN KRAFT ( 1621 - 1720 )
Min 8x tipoldefar.

Thyge blev født i 1621 i Middelfart.
Han var vognmand og blev senere oldermand i vognmandlavet i år 1700.
Oldermand betyder at Thyge var formand for vognmandlavet i Middelfart.
Der var ca. 8-10 vognmandspladser i Middelfart i Thyges levetid.
Thyge boede i et 7-fags hus med ladehus i gården på Smedegades vestside i Middelfart fra 1682 indtil sin død.
Der boede han sammen med sin hustru Karen og sine børn.
Ved siden af kørslen havde Thyge lidt landbrug og ejede en ko.
Thyges ældste søn Peder blev i 1691 vognmand og boede fra 1696 i Hans Billedhuggers gård i Algade.
Den næstældste søn Anders arbejdede for sin far og havde i januar 1696 10 års løn til gode, så Anders begyndte som vognmand i 1686.
Da Thyges kone den ærlige og gudfrygtige Karen Andersdatter døde i december 1696, blev der afholdt skifte den 7. januar 1697 i huset efter Karens død.
Der var 3 heste, en brun hoppe, gammel sort hest og et gammelt udlevet bæst, en ko, en kalv og et par svin.
Der var to vogne, den ene vurderet til 5 rigsdaler, omkring 10 kr. i dag, og den anden vogn til 3 rigsdaler, det vil sige 6 kr. den dag i dag og samt en slæde.
Derudover møbler, sengetøj og tøj, redskaber, korn osv. - altsammen vurderet til 154 rigsdaler, inklusiv ejendommen i Smedegade, det vil sige omkring 308 kr i dag.
Men der var også gæld der skulle betales: Præsten havde en panteobligation i huset, og der var skyldtes mindre beløber både til sønnen Anders og svigersønnen Hans Aarø, men også til rådmand Hans Juel, byfoged Niels Bang og købmand Hans Båring plud et par stykker i byen. Blandt de udenbys kreditorer var Peder Kraft i (Nr.) Aaby, Bartram Nissens arvinger på Fanø og Jacob Jensen af Fredericia. Den største gældspost var dog 100 rigsdaler, 200 kr. idag, til sønnen Anders for 10 års løn. Gælden overstreg jo derfor langt vurderingen af boet, og løsøret fordeltes mellem kreditorerne.
Anders ‘store lønkrav sikrede ham det væsentlige - huset i Smedegade ( med overført panteobligation ), hestene, den bedste vogn, koen, kavlen samt det meste korn.
Resten af løsøret fordeltes på papiret til de andre, men i praksis lovede sønnen Anders at betale kreditorerne mod at “annamme” deres udlæg til sig.
Skiftet slutter med disse ord: “og blev der aldeles intet at arve”.
Thyge blev i sin alderdom brugt meget som vidne, da han var en gammel mand som stadig kunne huske.
Han var også i en periode stokkemand på bytinget, når han altså ikke selv var involveret, fordi han havde været med i slagsmål eller måtte gøre formal undskyldning for uoverlagte ord!
Det meste af denne tekst stammer fra bogen: Middelfart - fra færgeby til broby fra 1996.
Thyge døde som 99 årig i 1720 og blev begravet 12. april 1720 i Middelfart.

Gift: 1653.
Ægtefælle: Karen Andersdatter ( døde i december 1695 ).
Børn:
1: Peder Thygesen Kraft ( 1662 - 1727 ) - Han blev selvstændig.
2: Anders Thygesen Kraft ( 1665 - 1737 ).
3: Mette Thygesdatter Kraft ( ? - 1740 ). - Giftede sig med en fisker i Middelfart.
4: Ukendt datter. - Giftede sig med en fisker i Middelfart.
Bogkilde: Middelfart - fra færgeby til broby fra 1996.
Bogkilde: Hermann-Slaegten fra Middelfart, Paulli Martin, 1963.
Kilde: Jan Krabholms slægtsbog.

ANDERS THYGESEN KRAFT ( 1665 - 1737 )
Min 7x tipoldefar.

Anders blev født i december 1665 i Middelfart.
Han begyndte at arbejde som vognmand hos sin far Thyge i 1686 og overtog Kraft-vognmandforretningen efter sin fars død i 1720 eller efter Anders’ far blev oldermand i år 1700, det er usikkert.
For at blive vognmand, skulle man først være borger i byen og når der var plads i lavet, blev man vognmand.
I følge en fortællingen fra Middelfart, var bagerne ligesom vognmændene de “fine” borgere som gruppen af almindlige.
Anders havde faktisk 10 års løn til gode fra sin far i 1696 og disse penge fik han først ved sin mors skifte i 1697, hvor han faktisk blev den arving der gik med det meste af pengene fra sin fars hus på Smedegade.
Anders døde som 72 årig i december 1737 i Middelfart.

Gift: ?
Ægtefælle: Anna Nielsdatter ( 1667 - november 1732 )
Børn:
1: Hans Andersen Broch ( 1695 - 2/3 1726 )
2: Karen Andersdatter ( ? - maj 1761 )
Bogkilde: Middelfart - fra færgeby til broby fra 1996.
Bogkilde: Hermann-Slaegten fra Middelfart, Paulli Martin, 1963.
Kilde: Jan Krabholms slægtsbog.

HANS ANDERSEN BROCH ( 1695 - 2/3 1726 )
Min 6x tipoldefar.

Hans blev født i 1695 i Middelfart.
Om hvordan han fik navnet Broch, det er en gåde den dag i dag.
Hans døde som 31 årig og blev begravet den 2. marts 1726 på Middelfart kirkegård.

Gift: Den 1. april 1718 i Skt. Nicolaj kirke, Middelfart.
Ægtefælle: Maren Povelsdatter ( 1690 - ? )
Børn:
1: Anders Hansen Broch ( 3/1 1718 - 12/8 1793 )
Internetkilde: Vielsesdatoen stammer stammer fra FamilySearch.org!
Bogkilde: Hermann-Slaegten fra Middelfart, Paulli Martin, 1963.
Kilde: Jan Krabholms slægtsbog.

ANDERS HANSEN BROCH ( 3/1 1718 - 12/8 1793 )
Min 5x tipoldefar.

Anders blev født den 3. januar 1718 i Middelfart på Fyn
Han blev døbt den 19. april 1718 i Skt. Nicolaj kirke, Middelfart, men der nævnes han kun som Anders Hansen og som søn af Hans Andersen og Maren Povlsdr.
Anders døde som 75 årig den 12. august 1793 i Middelfart på Fyn.
Ved hans dødsdato nævnes han som Anders Hansen Broch, gift med Johanne Westdt den 20. oktober 1747, søn af Hans Andersen Broch og Maren Povlsdt.

Gift: Den 20. oktober 1747 i Skt. Nicolaj kirke, Middelfart.
Ægtefælle: Johanne Westdatter (  ?  ).
Børn:
1: Hans Andersen Broch ( 22/12 1747 - 17/8 1805 ).
Internetkilde: Dåbsdatoen for Anders stammer fra FamilySearch.org!
Internetkilde: Dødsdatoen for Anders stammer fra FamilySearch.org!

HANS ANDERSEN BROCH ( 22/12 1747 - 17/8 1805 )
Min 4x tipoldefar.

Hans blev født Fredag den 22. december 1747 i Middelfart på Fyn.
I FT-1787 for Middelfart hed han Hans Broch er en gift 40 årig husbond og væver, boede sammen med sin kone Anna Nielsdatter på 37 år, den 8 årig ugifte søn Jacob Hansen, den 1 årig ugifte datter Mette Cathrina Hansdatter og deres 13 årig ugifte tjenestekarl Bendix Sørensen som også var væverdreng.
De boede på adressen Søndergade nr. 127 i Middelfart.

I FT-1801 for Middelfart hed han Hans Broch er en gift 50 årig vævermester, boede sammen med sin kone Maren på 40 år, den ugifte 18 årige søn Anders Hansen som var væversvend, den ugifte datter Mette Cathrine på 14 år, sønnen Peder Hansen som er ugift og 7 år gammel. Så var der sønnen Jens Hansen på 5 år og er ugift og datteren Anna Kirstine på 3 år og er ugift. Plus to tjenestefolk og væversvende den 22 årige Ole Sørensen og Jacob Willing på 27 år og begge mænd var ugifte.
De boede på adressen Søndergade nr. 127 i Middelfart.
Hans døde som 57 årig Lørdag den 17. august 1805 i Middelfast på Fyn.

Gift: Den 15. august 1771 i Skt. Nicolaj kirke, Middelfart.
1.Ægtefælle: Anna Kirstine Nielsdatter ( 1750 - 1790 ).
Børn:
1: Mette Cathrine Hansdatter Broch ( 26/12 1774 - 30/12 1774 ).
2: Mette Cathrine Hansdatter Broch ( 26/12 1776 - 1776 ).
3: Jacob Hansen Broch ( 31/3 1778 - 9/11 1870 ).
4: Anders Hansen Broch ( 20/4 1781 - 1781 ).
5: Anders Hansen Broch ( 22/8 1783 - 10/5 1869 ).
6: Mette Cathrine Hansdatter Broch ( 1786 - 7/9 1831 ).

Gift: Den 16. juni 1791 i Skt. Nicolaj kirke, Middelfart.
2.Ægtefælle: Anna Kirstine Madsdatter (  ? - 1791 )
Børn: ?

Gift: Den 7. juni 1792 i Skt. Nicolaj kirke.
3.Ægtefælle: Maren Pedersdatter ( 1761 - ? ).
Børn:
1: Peder Hansen Broch ( 16/6 1793 - 1793 ).
2: Peder Hansen Broch ( 1794 - ? ).
3: Jens Hansen Broch ( 28/12 1795 - 30/3 1864 ).
4: Anna Kirstine Broch ( 18/3 1798 -   ?   ).

ANDERS HANSEN BROCH ( 22/8 1783 - 10/5 1869 )

Anders blev født den 22. august 1783 i Middelfart på Fyn.
Han nævnes som kirkeværge i årene 1830 og 1841 i Middelfart.
Fra 1838-1866 var Anders havnefoged, skipper og købmand i Middelfart, han tog sin afsked som havnefoged i 1866 og blev bevilget i pension 100 rdl. om året.
Anders døde som 85 årig 10. maj 1869 i Middelfart på Fyn.

Notat: En stor tak til Knud Madsen, som fandt disse vigtige oplysninger, i bøgerne,Chr. Behrendt: Middelfart havn gennem 100 år. 1837-1937, 1937 og Chr. Behrendt: Fra det gamle Middelfart, II. Kirken, [1941}, s.184., den 28. juni 2005.

Gift:  ?
Ægtefælle: Kathrine Olsen ( 1788 - ? ).
Børn:
1: Ane Kirstine Broch ( 1816 - ? ).
2: Ole Broch ( 1819 - ? ).
3: Johanne Marie Broch ( 1823 - ? ).

METTE CATHRINE HANSDATTER BROCH ( 1786 - 7/9 1831 )

Mette blev født i 1786 i Middelfart.
Hun blev døbt den 27. oktober 1786 i Middelfart.
Mette døde som 45 årig den 7. september 1831 i Middelfart.

Gift: 24. juni 1813 i Middelfart kirke.
1. Ægtefælle: Bager Peder Hermann Christensen ( 1782 - 17/3 1815 ) født i Middelfart.
Børn:
1: Christen Hansen ( 1813 -  ?  ).

Gift: 8. juni 1832 i Middelfart kirke.
2. Ægtefælle: Købmand Peder Jørgensen ( Fænøe ) ( 8/1 1795 - 26/11 1836 ) født i Middelfart.
Børn:
1: Peder Hermann Pedersen ( 1818 -   ?   ).
2: Dorthe Marie Pedersdatter ( 1820 -  ?  ).
3: Johanne Kirstine Pedersdatter ( 1825 -  ?  ).
4: Hans Jørgen Pedersen ( 1827 -   ?   ).
Bogkilde: Hermann-Slaegten fra Middelfart, Paulli Martin, 1963.

JENS HANSEN BROCH ( 28/12 1795 - 30/3 1864 )
( Hans Andersen Brochs og Maren Broch, født Pedersdatter, søn )
Min 3x tipoldefar.

Jens blev født Mandag den 28. december 1795 i Middelfart på Fyn.
Hans dåbsattest kan ses her: Dåbsattest
I FT-1801 for Middelfart var Jens en lille søn på 5 år og var ugift.
I FT-1834 for Middelfart var Jens en 39 årig krydsskipper ved toldboden i Middelfart sammen med sin kone Maren på 39 år og deres 7 børn, datteren Oline Marie på 15 år, datteren Anne Marie på 13 år, sønnen Hans på 11 år, datteren Caroline på 9 år, Johanne Cathrine på 7 år, sønnen Jens Peter på 5 år og den lille datter Larine Kierstine på 2 år og alle disse børn var ugifte. Hele familien boede på adressen Smede-Gaden 132, 1. sal.
Den 1. marts 1842 blev Jens fast ansat som toldforvalter i Kolding Toldsted og senere flyttet som toldforvalter til Drejens by.
I FT-1845 for Vejle var Jens en gift 50 årig grænsetoldkontrollør i Drejens by sammen med sin kone Maren på 51 år, deres 4 børn, datteren Ane Marie på 23 år, datteren Johanne Kathrine på 18 år, sønnen ( Jens ) Peter på 16 år og datteren Lovine Kirstine på 13 år og alle disse børn var ugifte. Så boede der også 3 ugifte toldkarle, Niels Jensen på 32 år fra S. Bjerth, Jørgen Hansen på 23 år fra Fænøe og den 29 årige Niels Georg Hansen fra Kjøbenhavn. Og de boede alle sammen i kontrollør eller controlleurbolig nr. 49.
Den 1. juni 1851 blev Jens udnævnt af kong Frederik 7. til kongelig skibstolder i Snoghøj og kunne bo i Snoghøj Færgegård sammen med sin familie.
I 1856 blev han udnævnt til toldoppebørselskontrolør i Snoghøj.
Jens døde som 69 årig Onsdag den 30. marts 1864 i Snoghøj i Jylland.

Gift: Lørdag den 11. september 1819 i Skt Nicolaj kirke i Middelfart.
Ægtefælle: Maren Jensdatter Mogensen ( 23/2 1795 - 28/1 1880 ). Efter hendes mands død i 1864, levede hun sine sidste 16 leveår i Kolding.
Børn:
1: Oline Marie Broch ( 1819 - ? ).
2: Anne Marie Broch ( 1821 - ? ).
3: Hans Broch ( 1823 - ? ).
4: Caroline Broch ( 1825 - ? ).
5: Johanne Cathrine Broch ( 1827 - ? ).
6: Jens Peter Jensen Broch ( 29/1 1830 - 28/5 1887 ).
7: Larine Kierstine Broch ( 1832 - ? ).

JENS PETER HANSEN BROCH ( 10/5 1810 - 2/9 1874 )

Jens Peter blev født 10. maj 1810 i Bogense på Fyn. -
Anno 1810 den 10. maj, som var en torsdag morgen kl. 2, da blev vores kære søn, Jens Peter, født til denne syndige verden - han blev hjemmedøbt samme dag om eftermiddagen, Gud give ham lykke og velsignelse i Jesu Navn. Derpå kom han i kirke den 16. juni, som var en lørdag, fadderne var, Hans Bagers, Anne Elisabeth, som tjente der, og hendes søster Karen hos Jørgen Fahnøes som tjente der, den første bar ham den sidste stod hos, Jens Woldiderichsen, Niels Pedersen Rebslager og Hindrich Hansen Loue. - kilde: Familien Brochs slægtsbibel.
Jens Peter blev sat i lærer hos snedkermester Rasmus Jørgensen i 1834 og blev uddannet snedker i Middelfart og blev senere snedkermester og var håndværkerforeningens bestyrer 1855-56 i Middelfart.
Jens Peter døde efter et ulykkestilfælde den 2. september 1874 i Middelfart, han blev 64 år gammel. -
"For omtrent 14 dage siden hændte den ulykke, at en herværende mand, snedker Jens Peter Broch, faldt ned fra et tag, som han havde udbedret og forslog sig slemt. Så vidt vides trådte han fejl fra en stige, så han ved at træde gennem en tagsten fik det ene ben ned mellem lægterne. Da han i det samme faldt bag over, brak han benet, faldt derpå ned fra taget og fik derved flere kvæstelser. Den tilskadekomne, der var en brav og flittig mand, døde i onsdags efter store lidelser." 
- kilde Åge Petersen: Håndværkere i det gamle Middelfart, [1965], s.74.  -
En stor tak til Knud Madsen som har bidraget denne bogs oplysninger og kilde, d. 29. juni 2005.

Gift: ukendt dato og sted.
Ægtefælle: Bodil Møballe ( 1816 -   ?   ).
Børn:
1: Jacob Broch (         )
2: Maren Broch (         )
3: Anna Dorothea Broch ( 1842 -  ?  )
4: Oline Broch ( 1844 -  ?  )
5: Theodor Broch ( 1853 - ?  )

JENS PETER JENSEN BROCH ( 29/1 1830 - 28/5 1887 )
( Jens Hansen Brochs og Maren Jensdatter Brochs, født Mogensen, søn )
Min tiptipoldefar.

Jens blev født Fredag den 29. januar 1830 i Middelfart på Fyn.
Den 26. april 1830 blev Jens døbt i Skt. Nicolaj kirke i Middelfart.
I FT-1834 for Middelfart nævnes Jens som en ugift søn på 5 år.
Han blev komfirmeret den 14. april 1844 i Skt. Nicolaj kirke i Middelfart.
I FT-1845 for Vejle nævnes han som en søn på 16 år og er ugift.
Omkring 1845 startede Jens som sømand i handelsflåden og blev senere koffardikaptajn i flåden.
At være koffardikaptajn vil sige at kaptajnen stod for indkøb af ladningen og bragte den hjem.
Da Jens var 29 år gammel var han reder og skibsfører ombord på skonnertbriggen “Pouline” fra 1858 til 1869 i Kolding havn.

Pouline, Sk.-brig, 106 R.T., bygget af Træ i Kiel 1852. Indk. 1858 af J.P.Køhlmann, Kolding. Solgt 1867 til N.W. Bastrup,sst. Ombg. 1870 og omdøbt "Aya". Solgt til Sverige 1875. Kilde: bogen Fra sejl til diesel, bd.3.
[Skibsbygger Chr. Hansen ombyggede] 1870 Skonnertbriggen "Pouline" 53½ Cmlst. 196 Rg.T. "Pouline" var bygget i Kiel 1852 og var 1858 hjemmehørende i Kolding og ejedes af J.P.Gøhlmann og Skipperen J.P.Broch. I 1867 er N.W.Bastrup Reder sammen med Broch; men 1869 er Føreren J.A.Kjøng. 1870 blev det saa ombygget af Chr. Hansen og fik Navnet "aya". I 1877 var det endnu hjemmehørende i Kolding; men Føreren er nu R.E.Svinding. Skibet blev senere - i Køge - solgt til Sverige for 4700 Kr. Kilde: bogen Kolding Sejlskibe, skrevet af Ludvig Thomsen fra 1933.

Mens Jens boede i Kolding, boede han i enten i Klostergade 170 og Sønderlandsvej 273.
Fra 1868 til 1870 var han skibsfører på skonnertbriggeren “Kolding”.

Kolding, Sk.-brig, br. 179, net. 171, bg. af Eg i Kolding 1868 for N.W. Bastrup, sst. Borteblevet Dec. 1876 p. R. Newcastle - Horsens m. Kul. Kilde: bogen Fra sejl til diesel, bd.3.
Skonnertbriggen "Kolding" 171½ Rg.T., bygget 1868 [af skibsbygger Chr. Hansen], Reder N.W.Bastrup, Fører J.P.Broch, der senere blev Havnefoged i Fakse. - I 1876 blev "Kolding" borte paa en Rejse fra Newcastle til Horsens med en Ladning Kul. Skibet blev da ført af J.N.Kjøng. Man hørte aldrig noget til Skibet, og Besætningen 7 Mand, maa være druknede. Kilde: bogen Kolding Sejlskibe, skrevet af Ludvig Thomsen fra 1933.

I årene 1870-75 var Jens Peter reder ombord på briggen “Koldinghus”.

Briggen "Koldinghus" af Kolding, den den 24. april 1879 ankom til Vallao, 9. juni s.å. afsejlede fra San Francisco til Arica i Peru og 22. november ankom derfra til Valparaiso for senere at afgå til Iquiqui.
Kilde F.Holm-Petersens bog: Fra sejl til diesel, bd.1, side 342.

I 1875 da hans svigerfar havnefoged Voigt døde, fik Jens Peter denne stilling i Fakse Ladeplads havn i Sydøstsjælland, hvilket betød at han flyttede sammen med familien til Fakse.
I FT-1880 for Præstø var Jens en 50 årig gårdforvalter sammen med sin kone og deres 4 børn.
Jens Peter blev alvorlig syg i maj 1887 og det viste sig at være en blindtarmbetændelse.
Så man indrettede inde i stuen til en operationsstue, hvor en udygtig læge opererede på ham på spisebordet, hvor han skreg af de frygtlige smerter og døde under operationen, mens alle hans børn stod udenfor huset og hørte deres fars skrig. Han blev 57 år gammel, da han døde på sit hjems spisebord i Faxe Ladeplads den 28. maj 1887.
Notat: En stor tak til slægtsforskeren Knud Madsen, som gav mig disse oplysninger med bøgerne!
Notat: En meget stor tak til Grethe Bjørsts fortælling om Jens Peters dramatiske død og slægtsoplysninger fra slægtsforskeren Bodil Bundgaard.

Gift: Den 23. februar 1858 i Fakse kirke.
Ægtefælle: Anna Charlotte Voigt ( 24/8 1835 - 1881 ), datter af opsynsmand Hans Christian Voigt ( 1799 - 1875 ) og Marie Olsen ( 1802 - 4/12 1882 ).
Børn:
1: Maria Theresia Broch ( 23/5 1858 - 1899 ).
2: Jens Hansen Broch ( 6/11 1859 - 1/10 1901 ).
3: Hans Christian Broch ( 1863 - 6. april 1888 ).
4: Peter Charles Broch ( 14/11 1865 - 29/11 1917 ).
5: Hans Voigt Broch ( 13/5 1875 -  ?  ).
6: Lave Broch ( 17/7 1876 - 8/8 1960 ).
7: Lars Broch ( 1877 -   ?   ).
8: Jensine Broch ( 7/8 1878 - 1946 ).

PETER CHARLES BROCH ( 14/11 1865 - 29/11 1917 )



( Jens Peter Jensen Brochs og Anna Charlotte Brochs, født Voigt, søn )
Min tipoldefar.

Peter Charles blev født Tirsdag den 14. november 1865 i Kolding i Jylland.
Han blev døbt den 17. december 1865 i Kolding kirke.
Den 4. april 1880 blev Peter Charles konfimeret i Hylleholt sogn, hvor hans kundskab var UG og opførsel var UG og der nævnes at han var blevet vaccineret den 15. januar 1871 af læge Petersen i Kolding.
Han rejste fra Fakse Ladeplads til København i slutningen af 1889 og startede først som høker.
Fra krakvejviseren for København i 1890 boede Peter i Klosterstræde nr. 4, 1. sal som høker.
Samme år 1890 åbnede han sammen med Johan Jacob Hatting som var hørkræmmer firmaet Hatting & Broch.

I følge en mail fra den 19. juli 2007 fra Københavns bymuseums arkivar Klaus Nielsen, der lå hørkræmmerfirmaet Hatting & Broch på Kalkbrænderivej 2 - nuværende Nordre Frihavnsgade 2 på hjørnet af Østerbrogade v. Trianglen.
Ejendommen var forøvrigt nyopført i 1890; den erstattede det kendte "Petersborg".
Her er et postkort af bygningen fra omkring år 1900: Nordre Frihavnsgade
En stor tak til Klaus Nielsen og Københavns bymuseums billedarkiv!

Fra 1891-1892 var han flyttet til Kalkbrænderivej nr. 2 i følge krakvejviseren for København.
Peter flyttede sammen med sin familie til Nordre Frihavnsvej nr. 2 i 1893.
I 1894 blev han selvstændig viktualiehandler, havde sin viktualieforretning på Østerbrogade nr. 31 og boede privat på Blegdamsvej nr. 130. Han forsatte med at bo på Blegdamsvej frem til 1897.
En viktualiehandler sælger pålæg, pølser, fjerkræ og andre kødvarer og sælger også salater, ost, konserves, tilbehør som smør, krydderier samt visse frugter, friske grøntsager som både i frosset eller syltet form.
Du vejleder og ekspederer kunderne, indkøber varer, beregner priser, laver regnskab og tilbereder færdigretter til kunderne.
Fra 1898 til 1900 boede Peter sammen med sin familie i Odensegade nr. 11.
I 1901 bosatte han sig med sin familie i Øster Alle nr. 24.
I 1908 flyttede han sin viktualieforretning til Trianglen nr. 4, i 1911 blev forretningen flyttet til Classensgade nr. 5 og til sidst i 1913 blev forretningen flyttet til Brolæggerstrædet nr. 14.
Men det endte til sidst med at han gik fallit med forretningen i omkring 1914, og bosatte sig på Tagensvej nr. 44.
Peter Charles døde som 52 årig Torsdag den 29. november 1917 i København.

Gift: Den 25. december 1892 i Skt. Jacobs kirke i København.
Ægtefælle: Vilhelmine Frederikke Amalie Olsen ( 21/12 1865 - 3/8 1919 ), datter af skræddermester
Jørgen Olsen ( 11/10 1830 - ? ) og Amalie Vilhelmine Christiane Hansen ( 1841 - ? ).
Børn:
1: Vilhelm Voigt Broch ( 2/6 1893 - 19/11 1957 ).
2: Anna Gudrun Broch ( 28/5 1894 - 1920 )
3: Ellen Rosa Broch ( 16/6 1895 - 15/12 1949 ).
4: Gerda Sofie Broch ( 16/5 1897 - 1928 )
5: Olga Agnes Broch ( 20/5 1899 - 1965 ).
6: Kaj Broch ( 12/8 1900 - ca. 1935 ).
7: Paul Broch ( 23/2 1906 - 23/11 1977 ).
8: Astrid Broch ( 18/5 1907 - 1934 ).
Notat: “Familien Broch lå begravet sammen på Bispeberg Kirkegård”.

LAVE BROCH ( 17/7 1876 - 8/8 1960 )



( Jens Peter Jensen Brochs og Anna Charlotte Brochs, født Voigt, søn )
Bror til min tipoldefar Peter Charles Broch.

Lave blev født den 17. juli 1876 i Fakse Ladeplads i Præstø Amt.
Han blev døbt 6. august 1876 i Fakse Ladeplads i Præstø Amt.
Lave gik i skole på Hylleholt realskole sammen med sin storebror Hans Voigt og lillesøster Jensine.
Den 5. oktober 1890 blev Lave konfirmeret i Hylleholt, Fakse Ladeplads i Præstø Amt..
Han meldte sig ind i fodfolket og i 1896 blev han sekondløjtnant og udnævnt til kaptajn i 1899 og den 15. juni 1921 blev han udnævnt af kong Christian 10. til ridder af Dannebrog.
Foruden Dannebrogsmedaljen var han også dekoreret med medaljen for Druknedes Redning, medaljen for Fransk Dekoration Officier d'académie og medaljen for Norske St. Olavs Orden, ridder af 2. klasse.
Lave var familien Brochs slægtsforsker og havde lavet en meget fin slægtstavle i 1938, som han havde lavet og sendt til sin brors søn, den danske konsul Vilhelm Voigt Broch i Wien.
Den danske konsul skulle bevise, hvis Nazi-Tyskland ville indlemme Østrig, at det gode danske navn Broch ikke var jødisk, så konsul Broch havde bedt sin onkel Lave om at gennemgået kirkebøgerne i Rigsarkivet i København.
Fra ca. 1935 og muligvis til sin død boede Lave på adressen Strandboulevarden 104, 4. sal. København Ø.
Lave døde som 84 årig den 8. august 1960 i København.

Gift: Den 13. august 1909 i Mariendals Kirke på Frederiksberg.
Ægtefælle: Selma Klottrup ( 12/9 1878 - 10/12 1925 ) født i Viborg, datter af smedemester Poul Christian Jensen Klottrup ( 4/8 1835/38 -    ?   ) og hustru Georgine Vilhelmine Marie Schmidt (   ?  ).
Børn: 
1: Karen Margrethe Broch ( 12/2 1900 - 1986 ).
2: Lave Broch (  ?  ).
3: Asger Bille Broch ( 24/12 1911 - 2006 ).
Notat: Her er Lave Brochs levnedsberetning fra Ordenskapitel
Notat: En stor del af disse oplysninger er kommet frem, takket været flere års arbejde af slægtsforskeren Bodil Bundgaard og en mail fra Asgar Bille Brochs sønnedatter Rikke Bille Rothe den 22. juli 2007.

VILHELM VOIGT BROCH ( 2/6 1893 - 19/11 1957 )



( Peter Charles Brochs og Vilhelmine Frederikke Amalie Brochs, født Olsen, søn )
Bror til min oldemor Ellen.

Vilhelm blev født den 2. juni 1893 på Østerbro i København.
Han blev døbt den 2. juli 1893 i Sankt Jakobs kirke i København.
I 1909 bestod han realeksamen på Østersøgades Gymnasium.
I 1915 var han ansat i det Store Nordiske Telegrafkompani (Sonofon i vore dage ) som dengang drev telegraflinien mellem St. Petersborg, Moskva og Vladivostock.
Fra 1915-18 var han ansat ved det danske gesandtskab i St. Petersborg og arbejder som medhjælper ved Dansk Røde Kors’ kontor i St. Petersborg.
Under den russiske revolution reddede han en håndfuld franske officerer ud af Rusland for hvilket han blev dekoreret med den franske æreslegion.
I januar 1919 blev han af udenrigsministeret udnævnt til konsulatssekretær ved generalkonsulatet i Wien i Østrig.
I august 1920 blev han udnævnt til vicekonsul generalkonsulatet i Wien.
Og fra 1932-1933 var han midlertidig leder af gesandtskaberne i Wien og Budapest i egenskab af chargé des affaires a.i. ( dvs. administrativ chef ).
Den 3. februar 1937 blev han udnævnt af kong Christian 10. til ridder af Dannebrog, og begrundelsen var:

“Ved den i 1922 afholdte interparlamentariske konference i Wien, hvortil den danske interparlamentariske gruppe havde sendt en delegation, var han denne til stor nytte.
Det samme var tilfældet i år, da delegationen fra Budapest gjorde ophold i Wien.”

I august 1946 blev han udnævnt til konsul ved gesandtskabet i Wien.
Den 8. marts 1955 blev han udnævnt af kong Frederik 9. til ridder af Dannebrog af først grad.
Foruden de to Dannebrogsmedaljer var han også dekoreret med medaljen for Dansk Røde Kors´ mindetegn for dansk krigsfangehjælp 1939-1940, medaljen for Dansk Røde Kors´mindetegn for krigshjælpearbejde 1939-1945, Kinesisk gyldne høsts orden, storkors af 9 grad, Fransk sort Stjerneorden af 4. grad, Russisk røde kors’ hæderstegn og ridder af Østerrigske Fortjenstorden.
Han var også ærespræsident for Den skandinaviske Klub i Wien.
Vilhelm døde som 64 årig den 19. november 1957 i Wien, Østrig.

1. Gift:   ?
Ægtefælle: Karen Hviid (   ?   ).
Børn:  ?

2. Gift: Den 1. december 1955 i Wien.
Ægtefælle: Martha Welusig (    ?   ).
Børn: Ægteskabet var barnløst.

ELLEN ROSA BROCH ( 16/6 1895 - 15/12 1949 )



( Peter Charles Brochs og Vilhelmine Frederikke Amalie Brochs, født Olsen, datter )
Min oldemor og mor til min elskede farfar, og til min kære grandonkel Ib.

Ellen blev født den 16. juni 1895 på Østerbro i København.
Hun blev døbt den 28. juli 1895 i Skt. Johannes kirke i København.
Da hendes forældre døde, boede hun sammen med sine søstre Anna Gudrun og Gerda Sofie på Kjeldgaardsvej 15B, 4. sal.
Ellen arbejdede en kort tid som kontordame i København, indtil hun traf sin kommende ægtemand Aage Helge Bøgvad Kretzschmer omkring 1919.
Efter hun giftede sig med Aage Helge den 4. januar 1920, flyttede de sammen i en meget lille 2 værelses lejlighed  på adressen Kjeldgårdsvej 37B 4. TV, hvor lejligheden blev indrettet med soveværelse i det ene værelse og så stue i det andet værelse.
Det var også her at deres børn kom til verden, Ellen fødte 12 sønner, men 4 døde i spædbørnsårene, så havde hun 4 aborter, som viste sig også at være 4 sønner.
Den 14. januar 1925 kom sønnen Jørgen til verden, som var familiens første levedygtig søn, 19. juni 1931 kom sønnen Per, den 25. juni 1932 blev sønnen Ib født og som rosinen i pølseenden kom sønnen John den 27. marts 1934.
Disse 4 friske og raske sønner overlevede gudskelov de hårde spædbarnsårene.
I 1937 flyttede familien fra Kjeldgårdsvej til Bramslykkevej nr. 26, hvor de boede i en lille 2. værelseslejlighed med et lille kammer.
Da hendes mand Aage Helge var ude og sejle, da 2. verdenskrig brød ud i september 1939, og havde ikke efterladt nogle penge til familien, da han altid drak pengene op.
Så derfor havde Ellen næsten ingen penge til hverken huslejen eller til at brødføde sønnerne og sig selv.
Men heldigvis kort tid efter Aage Helge var rejst, så flyttede hendes lillebror Paul Broch ind til hende, og sine børn økonomisk og sørgede for alle 4 sønner fik lærlingpladser.
For havde hendes elskede lillebror ikke hjulpet hende med penge, ja så....så havde skæbnen udentvivl ville været grusom både for hende og hendes elskede sønner.
Omkring i starten af 1940 flyttede Ellen sammen med sønnerne til et lille rækkehus på adressen Hegnshusene nr. 163 som havde 2 værelser og 2 kammer, som onkel Paul havde sørgede for købe til hans elskede søster og hans 4 dejlige nevøer. Ja Paul Broch sørgede og forsørgede godt for sin søsters familie.
Så Ellens sønner, især Jørgen, betragtede deres kære onkel Paul som deres dejlige stedfar, da faderen Aage Helge aldrig var nogen god far for sine 4 sønner.
Ellen døde som 54 årig den 15. december 1949 i København.
Hun var min kære oldemor, som jeg aldrig lærte at kende!

Notat: De fleste oplysninger om Ellens hårde og spændende liv stammer fra nogle varme og dejlige interviews med min dejlige farfar Jørgen Bøgvad Kretzschmer, hans kære lille bror og min kære og grandonkel Ib Bøgvad Kretzschmer, og deres kære og morsomme fætter, det vil sige min kære grandonkel Peter Broch, som er en stolt søn af Paul Broch.
Og jeg er dem alle 3 dybt taknemlig for alle disse livsvigtige oplysninger om en ganske særlig kvinde og mor, som jeg er pave stolt af at være et stolt oldebarn til. Søren Bøgvad Kretzschmer, 14. juli 2008.

Gift: 4. januar 1920 i Jesus Kirken i København.
Ægtefælle: Maskinmester Aage Helge Bøgvad Kretzschmer ( 16/9 1893 - 2/9 1969 ), søn af smedemester Harald Theophil Kretzschmer ( 14/9 1859 - 16/12 1947 ) og Anna Emilie Charlotte Dagmar Bøgvad
Larsen ( 8/10 1861 - 20/4 1942 ).
Børn:
1: En abort, en dreng ( 1920 ).
2: En abort, en dreng ( 1920 ).
3: En abort, en dreng ( 1921 ).
4: En abort, en dreng ( 1921 ).
5: Erik Bøgvad Kretzschmer ( 14/12 1921 - 10/5 1922 ).
6: En dreng, døde som spæd ( Februar 1923 - 1923 ).
7: En dreng, døde som spæd ( November 1923 - 1923 ).
8: Jørgen Bøgvad Kretzschmer ( 14/1 1925 - LEVER ENDNU ).
9: Mogens Bøgvad Kretzschmer ( 29/3 1926 - 5/7 1926 )
10: Per Bøgvad Kretzschmer ( 19/6 1931 - 1978 ).
11: Ib Bøgvad Kretzschmer ( 25/6 1932 -LEVER ENDNU ).
12: John Bøgvad Kretzschmer ( 27/3 1934 - 28/12 1988 ).

OLGA AGNES BROCH ( 20/5 1899 - 1965 )
( Peter Charles Brochs og Vilhelmine Frederikke Amalie Brochs, født Olsen, datter )
Søster til min oldemor Ellen.

Olga blev født 20. maj 1899 i Østerbro, København.
I familien blev hun kaldt for tante Kylle, som min farfar husker hende bedst som.
Olga døde som 66 årig i 1965 i København.

Gift: ?
Ægtefælle: Kaj Bording Rasmussen (   ?   - 1980 ).
Børn:
1: Keld Bording Rasmussen (  ? - 2001 ).

PAUL BROCH ( 23/2 1906 - 23/11 1977 )



( Peter Charles Brochs og Vilhelmine Frederikke Amalie Brochs, født Olsen, søn )
Bror til min oldemor Ellen.

Paul blev født den 23. februar 1906 på Østerbro i København.
I 1917 døde hans far Peter Charles, hvilket var et stort og personligt tab både for Pauls stakkels mor Vilhelmine og resten af familien Broch.
Og da moderen pludselig døde den 3. august 1919, var familien lammeslået af sorg og havde slet ikke nogen penge til husleje eller mad.
Dermed måtte Pauls storebror Vilhelm Broch tråde til som trofaste støtte for sine små søskende, Olga, Kaj, Agnes og selvfølgelig Paul.
Takket været hjælp fra sin storbror Vilhelm, kom Paul i pleje hos en bagerfamilie der hed Hansen, som boede i den sydsjællandske by Karise, mens Pauls 3 andre søskende kom i familiepleje andre steder på Sjælland hos nogle gode familier, som gerne ville tag imod et plejebarn.
Pauls tid som plejesøn hos familien Hansen i Karise, var en meget lykkelig tid, hvor han fik en god opdragelse, kom i en god skole, og takket været igen med økonomisk hjælp fra storebroderen Vilhelm, fik Paul en god handelsuddannelse i 1923.
Omkring kort tid efter han fik overstået sin eksamen som handelsmand, blev han ansat i ØK.
Paul døde som 71 årig den 23. november 1977 i København.

Gift: 1953 på Københavns Rådhus.
Ægtefælle: Eli Ragnhil Hansen ( 6/9 1917 - 27/11 1999 )
Børn:
1: Peter Broch ( 25/3 1955 - Lever endnu )

JØRGEN BØGVAD KRETZSCHMER ( 14/1 1925 - LEVER ENDNU )



( Ellen Rosa Kretzschmers, født Broch, og Aage Helge Bøgvad Kretzschmers søn )
Min elskede farfar.

Jørgen blev født den 14. januar 1925 i København.
Han blev ansat som snedkerlærling med hjælp fra sin onkel Paul Broch den 1. november 1940 hos snedkermester Gustav Berthelsen.
Under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, reddede Jørgen sammen med nogle andre snedkerlærlinge en københavnsk politimand fra tyskerne den 19. september 1944, ved at trække politimanden op fra Amailenborgs slotshave med et reb og helt op til snedkerværkstedet på 3. sal.
Her blev politimandens uniform brændt i snedkerværkstedets fyr, bagefter gav Jørgen ham snedkertøj på og hermed kunne politimanden gå hjem og nok senere under jorden, uden at blive fanget af tyskerne.
Den 26. april 1945 blev Jørgen udlært som snedker, hvor han fik en hædersbevisning i form af den højeste udmærkelse nemlig sølvmedalje, som blev overrækt af kong Frederik 9. på Københavns Rådhus.
Efter kort tid som snedker, fratrådte Jørgen sin stilling som snedker og gik ind i forretningslivet.
Først arbejdede han som sælger af malerier og disse malerier gik som varmt brød, idet regeringen indførte en lov om pengeombytning, og det bevirkede at mange personer lå med enorme pengesumme som skulle anbringes i noget.
Og det blev for Jørgens vedkommende en god ting, dengang.
Efter han havde solgt for en lille formue i malerier ophørte salget, hvilket betød han måtte finde et andet arbejde.
Fra 1. september 1945 til den 1. april 1946 var Jørgen ansat hos Astoria Møbler, herefter blev han ansat i kortere tid i småforetninger rundt i København, indtil den 1. juni 1946 hvor han fastansat i møbelforetningen Østerbo.
Her arbejdede han som både ekspedient og snedker, indtil den 10. maj 1947, hvor han blev indkaldt til militærtjeneste i 18 måneder.
Han gjorde også militærtjeneste i Avedørelejren i tre måneder i 1948.
Jørgen blev først hjemsent i slutningen af oktober 1948.
Den 1. september 1948 vendte Jørgen tilbage til Astoria Møbler, der han arbejdede til den 1. november 1949, hvor han indtrådte i møbelforetningen Østerbo samme dag.
Der arbejdede han indtil december 1949, hvor han ikke kunne arbejde på grund af tabet af sin elskede mor, som døde kun 56 år gammel. Det var et meget stort tab for både Jørgen og for hans tre yngre brødre Per, Ib og John.
I efteråret 1950 blev Jørgen med hjælp fra sin onkel Svend Bøgvad Kretzschmer, som var varmemester på Det Kgl. Teater, ansat som rejseregisør ved Det Kgl. Teater, her arbejdede Jørgen til sommeren 1955.
Herefter påbegyndte han som foretningsfører i Cleo Møbler i perioden 1956 - 1958 som 1. ekspedient.
I perioden 1958 - 1964 blev han ansat hos Gudrum Jul Christensen, i samme år 1964 blev han ansat hos
L. V. Roed som grossist i møbler.
Og fra 1965 - 1969 arbejdede Jørgen som selvstændig møbelgrossist i København.
I 1970 blev han ansat som regnskabschef og prokurist i firmaet Svejsa, og efter 10 år hos Svejsa gik Jørgen på førtidspension.
Han er min kære og højtelskede farfar! - Som er en enorm stor hjælp for mig med slægtshistorie!

Gift: Den 4. februar 1956 i den gamle Risbjerg kirke i Hvidovre.
Ægtefælle: Karen Margrethe Christoffersen ( 29/5 1927 - 24/4-2008 ), datter af kedelpasser Aage Eberhardt Christoffersen ( 28/8 1902 - 12/6 1976 ) og Henriettte Margrethe Hansen ( 1/9 1898 - 10/1 1974 ).
Børn:
1: Anne Kretzschmer ( 30/9 1950 - Lever endnu ).
2: Mogens Bøgvad Kretzschmer ( 9/2 1952 - Lever endnu ).
3: Per Bøgvad Kretzschmer ( 20/7 1958 - Lever endnu ).

PER BØGVAD KRETZSCHMER ( 19/6 1931 - 1978 )
( Ellen Rosa Kretzschmers, født Broch, og Aage Helge Bøgvad Kretzschmers søn )

Per blev født den 19. juni 1931 i København.
Han blev udlært som finmekaniker og udtjente hele sin værnepligt som mekaniker og pilot i det danske flyvevåbenet.
Herefter rejste Per til Tyskland, hvor han fik indsigt i EDB og Gyro-Radar, hvilket bevirkede at han som selvstændig påbegyndte sin karriere i Canada fra starten af 1957 og blev meget velhavende og kendt.
Per døde som 47 årig i 1978 i Canada.

Gift: ca. 1957 i England.
Ægtefælle: Shirley Marshal ( Lever endnu ).
Børn:
1: Stephaine Bøgvad Kretzschmer ( Lever endnu ).
2: Anita Bøgvad Kretzschmer ( Lever endnu ).

IB BØGVAD KRETZSCHMER ( 25/6 1932 - LEVER ENDNU )
( Ellen Rosa Kretzschmers, født Broch, og Aage Helge Bøgvad Kretzschmers søn )
Min kære grandonkel.

Ib blev født den 25. juni 1932 i København.
I 1948 kom Ib ind som kokkelærling i restaurant AU COQDOR, som var på daværende tidspunkt var et af de meste berømte spisesteder i København. Efter en meget solid uddannelse blev han udlært i 1952.
Fra 1952 til efteråret 1953 var Ib indkaldt som artillerist i Avedørelejren i 18 måneder.
Da soldatertiden var overstået i 1953, kom han ud og sejle som kok i Østasiatiske Kompagni eller ØK, og efter en periode på 3 år hvor ØK var yderst tilfreds med hans arbejde som kok blev han udnævnt til hovmester.
Hermed blev Ib den hidtil yngste hovmester, hvilket var yderst prisværdigt. Denne stilling bestred han i perioden 1956 til 1962, godt og vel 6 år.
På dette tidspunkt ombord på et af skibene arbejdede hans hustru Esther som kahytjomfru, og de blev glade for hinanden og giftede sig i 1958.
Efter udstået sejltid emigrerede Ib og Esther i 1962 til USA, hvor han blev ansat i et stort firma med et utal af medarbejder, firmaet hed Hed Stust Shirt, som lå i Los Angeles.
Senere flyttede han over til SAS flyvekøkken, hvor han var en meget velanskrevet og dygtig chefkok gennem 5 år.
Herefter flyttede familien til den danske koloniby Solvang, hvor de slog sig ned og købte hus på Kronborg Drive Californien 93463. Efter kort tid erhvervede de sig restauranten H.C. Andersen som de drev gennem 6 år.
Først i 2005 flyttede Ib og Esther tilbage til Danmark, hvor de købte et hus i landsbyen i den jyske by Børkop nær Vejle.
Grunden til de slog sig i denne by var meget enkele, at deres datter Ellen bor i samme kvarter, hvilket bevirker at de har et mere og meget tæt forhold og ses næsten dagligt.

Gift: Den 15. juni 1958 i Hune kirke, Jylland.
Ægtefælle: Esther Højen ( Lever endnu ), datter af Jens Christian Højen ( 16/11 1906 - 1984 ) og
Anna Margrethe Lilly Markussen ( 11/11 1907 - Dec. 2001 ).
Børn:
1: Ellen Margrethe Højen Kretzschmer ( 1/3 1969 - Lever endnu ).
2: Poul Henning Bøgvad Kretzschmer ( 4/3 1972 - Lever endnu ).

JOHN BØGVAD KRETZSCHMER ( 27/3 1934 - 25/12 1988 )
( Ellen Rosa Kretzschmers, født Broch, og Aage Helge Bøgvad Kretzschmers søn )

John blev født den 27. marts 1934 i København.
Han blev ansat hos travtræner Gerhard Petersen ved Charlottenlund Travbane som medhjælper ved hestepasning og træning af hestene, hvor han forblev der al sin tid.
John døde som 54 årig, den 25. december 1988 i København.

Gift:  ?
Ægtefælle: Inger (   ?   ).
Børn:
1: Flemming Bøgvad Kretzschmer ( Lever endnu ).
2: Annie Bøgvad Kretzschmer ( Lever endnu ).
3: Tina Bøgvad Kretzschmer ( Lever endnu ).

 PETER BROCH ( 25/3 1955 - LEVER ENDNU )

    

Peter blev født den 25. marts 1955 i København.
Han er min kære grandonkel, som er en stor hjælp for mig med slægtsforskningen i Broch-familien.
I dag bor han sammen med sin dejlige Linda og deres to børn i i Mannila i Filippinerne, og heldigvis kommer de hjem til Danmark hver sommer.

Gift: Søndag 15. oktober 1983 i Brønshøj kirke.
Ægtefælle: Erlinda Abellera Santos ( 15/11 1957 - LEVER ENDNU ) i Mannila i Filippinerne, datter Gonazalo Manuel Santos ( 10/1 1926 - LEVER ENDNU ) og Ester Abellera ( 30/10 1925 - LEVER ENDNU ).

Peter, Isabella, Linda og Paul David Broch, fotoet er taget 13. juli 2008

Børn:
1: Paul David Broch ( 28/2 1995 - LEVER ENDNU ).
2: Isabella Broch ( 11/1 1999 - LEVER ENDNU ).

ANNE KRETZSCHMER ( 30/9 1950 - LEVER ENDNU )

Anne blev født den 30. september 1950 i København.

Gift: ?
Ægtefælle: Mark Mahdjoubi ( 3/6 1948 - Lever endnu ).
Børn:
1: Nuraddino “Dino” Mahdjoubi ( 30/10 1974 - LEVER ENDNU ).
2: Scharif Mahdjoubi ( 20/4 1978 - LEVER ENDNU ).
3: Nabila Mahdjoubi ( 18/1 1987 - LEVER ENDNU ).

PER BØGVAD KRETZSCHMER ( 20/7 1958 - LEVER ENDNU )

Per blev født den 20. juli 1958 i St. Josephs Hospital, København.
Han arbejdede i Københavns politi og Københavns Byret fra 1979-84 og arbejdede i AV Rørskov fra 1986-1990.
I dag som lagerekspedient i Brøndby.
Han er min kære og højtelskede far! - Som er en stor hjælp for mig med slægtshistorie!

Gift: den 10. december 1983 i Risbjerg Kirke i Hvidovre.
Ægtefælle: Connie Isgaard Olsson ( 16/4 1965 - Lever endnu ) i St. Josephs Hospital i København, datter af Egon Oskar Olsson ( 17/4 1926 - 16/5 1974 ) og Maja Kaiser Isgaard ( 8/3 1932 - Lever endnu ).
Børn:
1: Søren Bøgvad Kretzschmer ( 27/7 1983 - LEVER ENDNU ) - studerende.
2: Julie Tenna Bøgvad Kretzschmer ( 11/2 1999 - LEVER ENDNU ).

ELLEN MARGRETHE HØJEN KRETZSCHMER ( 1/3 1969 - LEVER ENDNU )

Ellen blev født Lørdag den 1. marts 1969 i Califoninen, USA.

Gift: Mandag den 20. juni 1998.
Ægtefælle: Lars Pedersen (   ?   ).
Børn:
1: Trine Højen Pedersen ( 22/11 1996 - LEVER ENDNU ).
2: Louise Højen Pedersen ( 9/9 1999 - LEVER ENDNU ).